Man siger, at de mest succesfulde virksomheder begynder i en garage. Det skete for blandt andet Apple, Amazon, Disney, Google og Harley Davidson. Sådan startede det ikke i Gadegaard Behandlingscenter

Vores historie

“Jeg er jo bare socialrådgiver”…

Sandheden er, at vores indehaver, Mette Gadegaard, aldrig havde haft den tanke, at hun skulle være selvstændig. Hun plejer at sige: ”Jeg er jo bare socialrådgiver.” Men hun blev selvstændig, og hun er et levende bevis på, at du ikke behøver at starte din virksomhed i en garage for at blive til noget. Du behøver i stedet et hjerte, der banker for at gøre en forskel, og en viljestyrke til at turde springe ud i det.

Fra Dropud til Gadegaard

Inden vi i 2019 skiftede navn til ”Gadegaard Behandlingscenter” hed vi ”DropUd – af misbrug og kriminalitet.” Baggrunden for at starte DropUd i 2007 var dels et succesfuldt pilotprojekt, som vores ejer varetog et par år forinden, dels nogle rigtig dårlige oplevelser med mangelfuld behandling af udsatte unge og voksne.

”Inden jeg fik set mig om, måtte jeg alliere mig med en kollega, som kunne påtage sig nogle af opgaverne. Det blev starten på DropUd, og grundtankerne blev nedfældet en rar weekend med familien i et sommerhus nordpå”…
Direktør, Mette Gadegaard

Historien bag Gadegaard Behandlingscenter

– fortalt af Mette Gadegaard

Drivkraften at hjælpe mennesker

Jeg har altid været en ildsjæl, og drivkraften har været at bidrage til at udvikle mennesker med ondt i livet til at blive hele mennesker med et stærkere fundament og en tro på, at livet har noget godt at byde på. At gå nysgerrigt til værks for at få øje på de ressourcer, kompetencer og drømme, som den enkelte besidder, og bringe disse i spil. Når dette sker, har jeg verdens bedste og mest givende arbejde.

Vi har en helt særlig ånd i alle afdelinger. Man skal være ildsjæl for at arbejde i Gadegaard Behandlingscenter. Man skal være fagligt dygtig, have hjerte for brugerne, være i besiddelse af god indføling, være fleksibel og mere end almindeligt engageret.

“At blive akkrediteret som landets første aktiveringstilbud lykkedes. Det er det bedste, jeg nogensinde har gjort for Gadegaard Behandlingscenter”.

Akkreditering, personalehåndbog, ledelse og manualer

Vi voksede hurtigt, og det var fantastisk at opleve. Men væksten førte til flere ansættelser, som førte til rigtig mange forandringer. Vi nørdede hele tiden med at blive bedre og klogere på, hvorfor noget virkede, og andet ikke virkede. Det var fedt!

Det har altid været vigtigt for mig, at mine medarbejdere har en relevant uddannelse. Jeg finder det simpelthen respektløst, at nogen leger terapeuter eller behandlere, hvis de har ”glemt” at tage en uddannelse. Udsatte mennesker fortjener bedre.

Jeg læste en gang, at 60 % af de unge i folkeskolen drømmer om at blive chef eller direktør. Jeg har stadig svært ved at forlige mig med titlen: ”Direktør”. Min drivkraft handler fortsat om at udvikle mennesker. Jeg har ikke startet Gadegaard Behandlingscenter for at blive rig af det, men for at lave noget der er ordentligt. Noget hvor jeg ikke er tvunget til at gå på kompromis med min faglighed og næstekærlige tilgang til mennesker, som ikke har været ligeså privilegerede som jeg selv.

Konfliktnedtrapning er et buzzword i vores virksomhed

Jeg har oplevet lidt af hvert i de år, jeg har haft Gadegaard Behandlingscenter. Det er ikke altid en dans på roser at arbejde med så udadreagerende borgere, som andre aktører siger pænt nej tak til.

Men vi gør det, fordi vi ikke kan lade være. Vi kan jo ikke sende borgere i praktik, som ryger ”fede” på toilettet eller vil tæve chefen. Jeg vil ikke gå ind i, hvad vi har måtte stå på mål for, men vi er kommet stærkt ud på den anden side hver gang.

Jeg har aldrig været tilhænger af det bureaukrati, jeg indimellem oplever ude i samfundet. Det skal ikke være nogen hemmelighed, at vi gennem tiden har set os nødsaget til at give et hav af fripladser og lave rigtig meget frivilligt arbejde. Vi træder til, hvor vi kan, bevilling eller ej.

Skulle jeg bare flytte til Bornholm?

Her 12 år efter jeg startede, er jeg utrolig stolt over, hvad vi har opnået. Men der er også dage, hvor jeg tænker på at trække stikket og flytte til Bornholm – uden mobil. Bare være et sted hvor der er ro, tryghed og stabilitet – og ikke mindst bare tid til at fjolle med børnene.

Men selvfølgelig skal jeg ikke flytte til Bornholm. For når jeg tænker på alle solstrålehistorierne, på alle dem som er blevet stof- og kriminalitetsfri; de unge som er tilbage i ordinære uddannelsesforløb; alle dem som vi har fået i arbejde, mit seje plejebarn som har rykket sig enormt; alle dem som har fået en bedre livskvalitet og troen på livet tilbage, ja, så har det været det hele værd.

Alt dette havde vi ikke opnået uden telefonisk døgnvagt, udkørende teams, høj faglighed og engagement ud over det sædvanlige.

“Sammen har vi gjort en forskel i mange mennesker liv, og det er det, der betyder noget. Når alt kommer til alt, har jeg af samme grund verdens fedeste arbejde”…
Direktør, Mette Gadegaard

Giv os et kald – helt uforpligtende

Send os en besked

Her møder du

Erfarne specialister i behandling og rådgivning

Behandling i hyggelige og varme lokaler

Individuel behandling og gruppeterapi

Central og let tilgængelig beliggenhed